Fatema forbereder folk til hedebølger i Bangladesh

Fatema forbereder folk til hedebølger i Bangladesh

Klimakatastrofer som hedebølger og andre former rammer
oftere og voldsommere i Bangladesh som konsekvens af klimaforandringerne. Og
især i de større byer, er hedebølger en udfordring.

Derfor har Fatema og andre frivillige i Bajakajla-området i
Bangladesh kastet sig ind i kampen for at forberede deres lokalsamfund på
katastroferne. Det gør de blandt andet ved at gå fra dør til dør og dele viden
om, hvordan man bedst håndterer hedebølger. Og nu har de også fået et lokalt
radioprogram!

Her inviterer de folk til at dele deres erfaringer med at
håndtere hedebølger. For vi kan lære af hinanden.

En af de vigtige ting er at få nok at drikke. Men det er
ikke altid at adgangen til rent drikkevand er ligetil, når varmen rammer.
Derfor deler de gode råd til, hvordan man bedst kan holde væskebalancen i
varmen.

Vi kan ikke stoppe ekstremt vejr, men vi gør vores bedste
for at styrke lokalsamfund, så de kan håndtere dem. Vi hjælper med at implementere
varslingssystemer og styrke det lokale beredskab, både i Bangladesh og i andre
lande, der mærker konsekvenserne af klimaforandringerne.

Det kan vi kun gøre med langsigtede indsatser med vores
lokale partnere og deres netværk af frivillige.

← Ældre indlæg Nyere indlæg →