

PetiteKnit - Cross Sweater Junior (DK/EN)
250 kr. = 1 barn får livsvigtig lægehjælp
125 kr. = 2 børn får mad i en måned
Cross Sweater Junior – designet af PetiteKnit til fordel for Røde Kors
Cross Sweater Junior er en klassisk børnesweater med en fin bort af små kors på bærestykket og langs nederkanten af både ærmer og krop.
Sweateren strikkes oppefra og ned med krop og ærmer strikket i glatstrik, og afsluttes med en ombukket, stribet halskant.
Opskriften leveres som digital PDF (dansk og engelsk), så du får den med det samme efter køb.
Når du køber opskriften, går hele overskuddet ubeskåret til Røde Kors’ arbejde for mennesker i nød.
Strik med hjertet – og gør en forskel.
Størrelser: 1-2 (2-3) 3-4 (4-5) 5-6 (6-7) 7-8 (8-9) 9-10 (10-11) 11-12 (12-14) år
Sweaterens overvidde: 72 (76) 80 (84) 84 (88) 88 (92) 96 (100) 104 (108) cm
Længde: 36 (38) 42 (43) 45 (48) 49 (50) 52 (53) 54 (56) cm målt midt bag ekskl. halskant
Strikkefasthed: 20 masker x 30 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (60 eller 80 cm), rundpind 3,5 mm (40 og 60 og/eller 80 cm), strømpepinde 3,5 og
4 mm (medmindre der strikkes med Magic Loop-teknik)
Materialer: 4 forskellige farver af Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m) eller Double Sunday fra Sandnes
Garn (50 g = 108 m)
Farve 1 (bærestykke og kanter): ca. 60 (64) 68 (71) 74 (78) 82 (84) 86 (89) 92 (98) g
Farve 2 (kors): ca. 20 (20) 21 (22) 22 (24) 24 (26) 26 (28) 28 (30) g
Farve 3 (bundfarve på krop og ærmer): ca. 134 (165) 192 (216) 230 (242) 255 (278) 325 (354) 380 (394) g
Farve 4 (stribefarve i kanter): ca. 16 (20) 20 (20) 21 (21) 22 (22) 22 (23) 23 (24) g
Du gør en større forskel, end du måske forestiller dig!
Sådan fungerer det
Når du køber en strikkeopskrift hos Røde Kors, modtager du ikke kun en kreativ opskrift direkte i din mail, som du kan gå i gang med med det samme. Du bidrager også til at gøre en reel forskel for mennesker i nød – både herhjemme og ude i verden.
De penge, du betaler for strikkeopskriften, bliver brugt dér, hvor de gør den største forskel for dem, der har allermest brug for hjælp.