Quizzen er lavet til os af Bezzerwizzer.

NYTÅRSQUIZ 2025 - MAKE A BEZZER WORLD

Sådan spiller I: Vælg en quizmaster eller skiftes til at læse spørgsmålene højt. Skriv jeres svar ned på papir – og klik for at afsløre de rigtige svar.

🎵 Musikåret 2025

Hvad er titlen på Aphacas hitsingle, hvis omkvæd bl.a. lyder 'Du elsker at elskes. Jeg er der, når alt det springer'?
En drøm om et menneske
Hvilket popidol overraskede først med det anmelderroste album 'Swag' og igen få måneder efter, da han udgav opfølgeren 'Swag II'?
Justin Bieber
Hvilken sangerinde synger sammen med Lamin på rap-duetten 'Stolt', der ikke var til at komme udenom i sommer?
Annika
Verdens heavy metal-fans tog afsked med rockikonet Ozzy Osborne. Hvad hedder hans band, der blev genforenet i en stor afskedskoncert få uger inden hans død?
Black Sabbath
Hvilken superstjerne blev den første sorte artist til at vinde en Grammy i kategorien Bedste Countryalbum for udgivelsen 'Cowboy Carter'?
Beyoncé

💡 Trends & tendenser

Hvilken japansk drik, der består af et fint, grønt pulver pisket i varmt vand, var her, der og allevegne i 2025?
Matcha-te
Hvad hedder Nintendos spillekonsol, som udkom i juni og blev den hurtigst sælgende konsol nogensinde?
Nintendo Switch 2
Hvad hedder den populære chokoladebar, der stammer fra Mellemøsten og består af sprød mælkechokolade fyldt med bl.a. pistaciecreme?
Dubai-chokolade
Hvilken øltrend, der blev populær på sociale medier, går ud på at drikke Guinness og nå helt ned til logoet på glasset i bare én slurk?
Splitting the G (Split the G)
Hvilket slangord, der starter med S og stammer fra en viral YouTube-video med toiletter, var næsten ikke til at komme udenom i år?
Skibidi

🗞️ Breaking news

20. januar overtog Donald Trump embedet som USA's præsident fra Joe Biden. Hvem blev samme dag svoret ind som USA's vicepræsident?
JD Vance
Verdens katolikker sagde i påsken farvel til Pave Frans. Hvilket navn tog den nye pave, der blev valgt kort efter?
Leo (14.)
Hvad hedder verdens største kunstmuseum, som var genstand for et spektakulært indbrud, hvor flere uvurderlige kronjuveler blev stjålet ved højlys dag?
Louvre
Mystiske droner over bl.a. Københavns Lufthavn rystede Danmark i efteråret. Hvilket andet ord for 'kompetent' brugte politiet om den aktør, der formodes at stå bag droneflyvningerne?
Kapabel (kapabel aktør)
Forskere fra NASA og DTU Space præsenterede i år et sandsynligt bevis for, at der engang var liv på en anden planet i solsystemet. Hvilken planet?
Mars

🏆 Året i sport

Hvilken cykelrytter skrev sportshistorie, da han blev første dansker til at køre i den lyserøde førertrøje i Giro d'Italia?
Mads Pedersen
For første gang nogensinde skøjtede Danmark sig i en VM-semifinale i ishockey - endda på hjemmebane. Hvilken stor ishockeynation blev besejret 2-1 i kvartfinalen?
Canada
Hvilken dansker blev topscorer ved VM i håndbold i januar og blev i marts kåret til verdens bedste håndboldspiller for andet år i træk?
Mathias Gidsel
Hvilket land genvandt kvindernes fodbold-EM efter en dramatisk straffesparkskonkurrence i finalen mod Spanien?
England
Hvad hed den portugisiske Liverpool-angriber, som efterlod fodboldverdenen i chok, da han som bare 28-årig mistede livet i en bilulykke?
Diogo Jota

🎬 Film & serier

Hvilken Netflix-serie om en 13-årig mordmistænkt væltede anmelderne bagover, bl.a. fordi seriens fire afsnit er optaget i såkaldte one takes uden et eneste klip?
Adolescence
Hvilken dansk film med Trine Dyrholm var i år nomineret til en Oscar for Bedste internationale film - desværre uden at vinde?
Pigen med nålen
Tom Cruise satte et actionmættet punktum i den ottende og sidste 'Mission: Impossible'-film. Hvad hedder den superspion, han spiller i filmene?
Ethan Hunt
Hvilken rapper fik sin skuespildebut i TV 2-serien 'Løgnen', der handler om et SOSU-team på den københavnske vestegn?
Tessa
Hvem ses i rollen som den mentalt udfordrede Manfred, der tror, han er en reinkarnation af John Lennon i filmen 'Den sidste viking'?
Mads Mikkelsen

🧸 Det' for børn

Filmserien om 'Ternet Ninja' nåede i år til tredje og sidste kapitel. Hvad hedder Jessicas bad boy-kæreste, som Aske og Ternet Ninja kommer til at lægge sig ud med i filmen?
Marco
Hvad hedder de små kinesiske legetøjsbamser med store øjne og spidse tænder, der i år blev hittede hos børn i alle aldre?
Labubu
Hvad hedder drengegruppen, der vandt årets MGP med sangen 'Lyst til at hop'?
Tempo
Netflix-filmen 'KPop Demon Hunters' blev lynhurtigt populær hos børn både herhjemme og i udlandet. I hvilket land foregår filmen?
Sydkorea
Hvilke to engelske tal, der stammer fra den virale rapsang 'Doot Doot', blev i år til et ultrapopulært slangudtryk hos børn og unge?
6-7 (six seven)