

knitting For Olive - Retrillecardigan
250 kr. = 1 barn får livsvigtig lægehjælp
125 kr. = 2 børn får mad i en måned
Retrillecardiganen – Enkel strik med et stort hjerte
I samarbejde med Knitting for Olive tilbyder vi opskriften på Retrillecardiganen – en enkel og smuk cardigan i retrillestrik, perfekt til både nybegyndere og erfarne strikkere.
Cardiganen strikkes oppefra og ned, frem og tilbage, med fine raglanudtagninger, der danner et diskret hulmønster på bærestykket. Ærmerne kan enten strikkes frem og tilbage og sys sammen til sidst, eller strikkes rundt – alt efter, hvad du foretrækker.
Opskriften leveres direkte til din mail og er tilgængelig på dansk.
Ved at købe opskriften støtter du samtidig Røde Kors’ globale hjælpearbejde – og er med til at bringe varme og håb til børn og familier i nød.
Strik en gave fyldt med kærlighed – og gør en forskel med dine hænder.
Størrelser: 2 (4) 6 (8) 10 år
Fuld længde fra halskanten midt for: ca. 33 (35) 38 (41) 44 cm
Omkreds: ca. 59 (65) 71 (77) 81 cm
Indvendig ærmelængde: ca. 23 (26) 29 (32) 36 cm
Pinde: rundpind 3,5 og 4,5 mm og strømpepinde 4,5 mm
Strikkefasthed: 20 m x 34 rækker = 10 x 10 cm på pind 4,5 mm i retriller
Garn: Knitting for Olive Heavy Merino (125 m / 50 g)
Modellen på billederne er strikket i Heavy Merino - Champignonrosa
Garnforbrug: 200 (200) 250 (300) 350 g
Knapper: 5 (5) 5 (6) 6 knapper, 12 mm ø
Du gør en større forskel, end du måske forestiller dig!
Sådan fungerer det
Når du køber en strikkeopskrift hos Røde Kors, modtager du ikke kun en kreativ opskrift direkte i din mail, som du kan gå i gang med med det samme. Du bidrager også til at gøre en reel forskel for mennesker i nød – både herhjemme og ude i verden.
De penge, du betaler for strikkeopskriften, bliver brugt dér, hvor de gør den største forskel for dem, der har allermest brug for hjælp.